Psykologisk screening af voksne
Psykologisk screening kan iværksættes, hvis der er behov for at danne et overblik over den voksnes aktuelle vanskeligheder og styrker.
Ved psykologisk screening anvendes en eller flere grundigt underbyggede standardiserede tests og kan vurderes i samarbejde med anden specialist i psykoterapi og/eller neuropsykolog.
Psykologisk screening kan eksempelvis indeholde en eller flere af disse værktøjer:
• BAI (Beck Anxiety Inventory, aktuelle angstsymptomer)
• ABAS-II (Adaptive Behavior Assessment System – Second Edition)
• BDI (Beck Depression Inventory-II, aktuelle depressive symptomer)
• Adult Self Rapport Scale, ASRS v. 1.1 (screening af ADHD-symptomer)
• M.I.N.I. (Mini Internationalt Neuropsykiatrisk Interview)
• DIVA 2.0 (Diagnostisk interview til brug for udredning af ADHD hos voksne)
• ADIS IV (Anxiety Disorders Schedule, adult version, angstlidelser)
• Y-BOCS (Måling af tvangshandlinger og -tanker)
• EPDS (Edinburgh screening for fødselsdepression)
• EDI-3 (vurdering af risiko for at udvikle spiseforstyrrelse eller patologi)
Personlighedsprofiler:
• NEO PI-R (personlighedsprofil)
• SCID-II (personlighedsforstyrrelser)
• MCMI-III (Millon Clinical Multiaxial Inventory-III, personlighedsforstyrrelser og klinisk psykiatriske symptomer)
Forældrestress og belastning:
• PSI (Parenting STRESS Index)
Ovenstående er blot eksempler på værktøjer, da disse varierer efter formål og opdateres naturligvis i takt med nyeste forskning på området. Her følger en nærmere beskrivelse af de forskellige tests:
Beck Anxiety Inventory (BAI)
BAI anvendes til vurdering af graden af angst samt forandringer i angsttilstangd hos personer fra 17 år. Selvvurderingsskemaet består af 21 udsagn/symptomer som vurderes af testpersonen selv, på en fire-trins skala fra 0–3 efter sværhedsgrad.
Adaptive Behavior Assessment System – Second Edition (ABAS-II)
ABAS-II vurderer adaptiv adfærd hos personer fra fødsel til 89 år. Fokus for spørgeskemaet er dagligdags færdigheder – hvad respondenten rent faktisk gør, eller kan gøre, uden hjælp fra andre. Dette er vigtigt ved en vurdering af, i hvilken grad en person kan klare aldersrelevante daglige aktiviteter. Denne vurdering er en forudsætning for effektiv intervention i forbindelse med mange kliniske grupper, f.eks. mental retardering, autisme, demens, hjerneskader, indlæringsvanskeligheder og motoriske eller sensoriske handicap.
Beck Depression Inventory – Second edition (BDI-II)
Beck Depression Inventory-II anvendes til vurdering af grad af depression samt forandringer i depressionstilstand. Spørgeskemaet måler 21 symptomer, der vurderes af respondenten, og hvert symptom har fire svarmuligheder af stigende grad fra 0–3. BDI-II vurderer såvel fysiologiske som kognitive symptomer på depression. Aldersinterval: 13-80 år
Adult Self Report Scale, ASRS-v1.1
Selv-rapporteret Symptom Checkliste Skala for voksen ADHD
Screeningen kan give et indtryk af, om der er indikation for et mere grundigt klinisk interview. Spørgsmålene i ASRS v1.1 er i overensstemmelse med DSM-IV kriterierne og specifikt rettet mod manifestationerne af ADHD symptomer blandt voksne.
M.I.N.I. (Mini Internationalt Neuropsykiatrisk Interview)
Kort, diagnostisk interview udviklet i år 1990 af psykiatre og klinikere. Den varetager en bred, psykiatrisk screening.
Diagnostisk interview til brug for udredning af ADHD hos voksne (DIVA)
Diagnostisk interview til brug for udredning af ADHD hos voksne (DIVA) er baseret på DSM-IV-kriterierne. Det første strukturerede interview til brug for udredning af ADHD hos voksne. Varigheden af det diaognostiske interview er omkring 1,5 time. Det anbefales, at den voksne selv får foretaget interviewet, desuden at supplere med en udspørgen af tætte pårørende, der kendte den voksne som barn.
ADIS IV (Anxiety Disorder Interview Schedule, adult version, angstlidelser)
Der er tale om et omfattende struktureret, diagnostisk interview med fokus på angsttilstande. Det dækker desuden affektive lidelser, hypokondri, somatiseringstilstand, misbrug og psykotiske symptomer. Derudover indhentes der mange supplerende oplysninger, ligesom der indgår bedømmelsesskalaer for symptomatisk sværhedsgrad. Interviewguiden fylder 77 sider, og et interview normalt omkring 1 1/2 time at udføre.
Yale-Brown Obsessive-Compulsive Scale ( Y-BOCS)
Spørgeskemaet indeholder dels spørgsmål, der omfatter de hyppigste tvangstanker og tvangshandlinger, dels spørgsmål til karakteristik af grad af funktionshæmning, herunder hvor meget symptomerne fylder i tid og sværhedsgrad.
Edinburgh screening for fødselsdepression (EPDS)
EPDS indeholder 10 spørgsmål, der screener for fødselsdepression.
Eating Disorder Inventory (EDI-3)
EDI-3 er specifikt henvendt til psykologer, praktiserende læger og andre inden for sundhedssektoren, men den kan også bruges i forskningsøjemed.
Testen består af et kort selvrapporteringsskema, som er udviklet til at identificere unge og voksne med risiko for at udvikle spiseforstyrrelser eller patologi.
Skemaet indeholder både spørgsmål om vægthistorik og nuværende adfærd. Der spørges blandt andet til overdreven frygt i forbindelse med mad, udseende eller vægt og disse informationer kombineres med personens BMI. Disse informationer samles til en profil.
Testpersonens profil kan bruges til udvikling af behandlingsplaner eller beslutning om, hvor der kan være brug for specifik intervention. Den kan yderligere benyttes til overvågning af fremskridt i behandlingen.
EDI-3 indeholder seks domæner et domæne for risiko for spiseforstyrrelser og fem domæner for psykiske vanskeligheder, blandt andre lavt selvværd, personlig fremmedgørelse, interoceptive vanskeligheder og angst for at blive voksen.
Personlighedsprofiler:
NEO Personality Inventory-Revised – klinisk version (NEO-PI-R k)
NEO PI-Rs anvendelsesmuligheder inden for det kliniske område strækker sig over næsten alle tænkelige situationer – fra assessment og kliniske undersøgelser over rådgivning, terapi og behandlingsplanlægning til genoptræning af hjerneskadede og retspsykiatriske vurderinger. Det er den personlighedstest med det bredeste sigte på markedet, bl.a. fordi den personlighedsteori, som testen bygger på, er den mest alment anerkendte. Testen repræsenterer en integration af årtiers amerikansk og engelsk personlighedsforskning.
NEO PI-R kan fås i både en lang og en kort version. Den lange version består af 240 spørgsmål og tager 30-40 minutter at besvare, mens den korte kun indeholder 60 spørgsmål og kan gennemføres på ca. 15 minutter. Begge opgøres på fem overordnede faktorer: emotionelle reaktioner, ekstroversion, åbenhed, venlighed og samvittighedsfuldhed. For den lange udgave af testen er disse fem domæner eller faktorer yderligere opdelt i seks facetter, der er mere snævre personlighedstræk. Således består den lange udgave af testen af 30 personlighedsfacetter og fem personlighedsfaktorer. Testen findes tillige i en observatørudgave, der gør det muligt at sammenligne respondentens egen vurdering med vurderinger fra andre, der kender vedkommende godt, fx familie og venner.
Jeg har valgt at investere i den lange version af NEO PI-R, som besvares med 240 spørgsmål.
Symptom Checklist-90-Revised (SCL-90-R)
SCL-90-R er et omfattende instrument til vurdering af psykiske problemer og psykopatologiske symptomer. Testen kan tegne et billede testpersonens ”vital signs”, herunder depression, angst og vrede og anvendes til hurtig vurdering af psykisk helbred.
SCL-90-R består af 90 items, hvor testpersonen selv graderer hvert item på en skala fra 0–4 – hvor høj grad han/hun har oplevet de forskellige symptomer inden for den sidste uge. Testen måler ni primære dimensioner af symptomer: somatisering, obsession-kompulsion, interpersonel sensitivitet, depression, angst, aggression, fobisk angst, paranoid tankegang og psykoticisme. De ni skalaer kan desuden sammanfattes i tre globale indekser.
Million Clinical Multiaxial Inventory – Third edition (MCMI-III)
MCMI-III er en personlighedstest for voksne baseret på Theodore Millons anerkendte teori om personlighed og psykopati. Testen anvendes til klinisk personlighedsevaluering og er koordineret med DSM-IV. Den kan med fordel anvendes til screening og diagnosticering eller planlægning af behandling i de fleste kliniske og psykiatriske sammenhænge.
MCMI-III måler 14 personlighedsmønstre og ti kliniske syndromer. De 14 personlighedsmønstre er: skizoid, ængstelig, depressiv, dependent, histrionisk, narcissistisk, antisocial, sadistisk, tvangspræget, passiv-aggressiv, masochistisk, skizotypal, borderline og paranoid. De ti kliniske syndromer er: angst, somatoform, bipolar hypomani, dysthymi, alkoholafhængighed, stof- og medicinafhængighed, posttraumatisk stressforstyrrelse, psykotisk tænkning, svær depression og vrangforestillinger.
Forældrestress og belastning:
Parenting Stress Index (PSI)
Parenting Stress Index er udviklet til at identificere stressfyldte områder i familier på et tidligt tidspunkt, og er derfor velegnet til brug for professionelle, som arbejder med udsatte børn og deres familier. Den kan også bruges forebyggende i familier, som ved første øjekast er velfungerende.
Testen består af 120 udsagn, som besvares af forælderen. Forælderen skal for hvert udsagn tage stilling til, hvor enig han/hun er med indholdet i udsagnet. Udsagnene handler både om, hvordan barnet opfører sig, hvordan forældrene reagerer, samt om hvordan familien fungerer som helhed. PSI’en er derfor velegnet til at lokalisere potentielle problemområder.
Børnedomænet er opdelt i 6 subskalaer, nemlig Distraktion/hyperaktivitet, Tilpasningsevne, Belønning af forælder, Krævende, Sindsstemning/ humør samt Accept.
Alle udsagnene i børnedomænet handler om, hvordan forælderen opfatter barnet og dets opførsel. I denne forbindelse skal man være opmærksom på, at forældrenes opfattelse af barnet ikke nødvendigvis stemmer 100% overens med virkeligheden. Derfor bør der suppleres med en diagnostisk undersøgelse af barnet kombineret med en forventningsafstemning om forælderrollen, for at se, hvor det primære fokus bør ligge.
Forælderdomænet er opdelt i 7 subskaler, nemlig Kompetence, Isolation, Tilknytning, Helbred, Begrænset af forælderrolle, Depression samt Ægtefælle.
I forældredomænet handler alle udsagnene om forælderen selv og hans/ hendes forhold til barnet. Det kan fx være, at forælderen føler, at der ingen positiv respons er fra barnet, at barnet har begrænset ham/hende som individ eller at han/hun ikke slår til som forælder. I alle tilfælde er PSI et godt sted at starte, hvis man vil undersøge, hvilke områder der bør fokuseres på i et eventuelt behandlingsforløb.
