Supervision er en fagligt udviklende læringsmetode, der understøtter den faglige udvikling og øger kvaliteten i den praktiske professionsudøvelse. Supervision benyttes typisk af psykologer, psykoterapeuter, socialrådgivere, jurister, pædagoger, sygeplejersker, læger mv.
Supervision har siden den moderne psykoterapis begyndelse været en central disciplin for uddannelse, træning og faglige udvikling af psykoterapeuter. På efteruddannelser har supervision en afgørende betydning for den formelle kvalificering af deltagerne, idet supervision antages at kunne legimitere praksis via kvalitetskontrol.
Nyere undersøgelser dokumenterer desuden, at psykoterapeuter bredt set har store forventninger til og positive erfaringer med supervision:
Supervisander rapporterer om at supervision er hjælpsomt på en række parameter, fx. færdighedsudvikling, selvbevidsthed og tiltro til egne evner (self-efficacy).
Man kan sige at supervision har stor intern synlighed blandt psykologer, men begrænset ekstern synlighed. Studier viser, at supervision ikke blot styrker og udvikler supervisanden, men også har betydning for behandlingskvaliteten, dvs. for klienterne.
Med baggrund i forskellige undersøgelser kan man med stor sikkerhed sige at rammer og formalia skal være i orden for at supervision ‘virker’ (kontrakt, aftaler, rammer, rytme …), men at rammer og formalia er nødvendigt, men ikke tilstrækkeligt til, at supervision ‘virker’.
Samarbejdet mellem en supervisor og en supervisand er en af de mest afgørende faktorer for udbytte af supervision, hvilket er en parallel til arbejdsalliancens afgørende betydning i psykoterapi. I supervision taler vi om den supervisoriske alliance.
Aktuelt har jeg flere individuelle supervisionsforløb med psykologer i kommuner og privat praksis. Jeg superviserer også støttepersonale online. Kontakt mig gerne, hvis du er interesseret i at høre nærmere om mulige supervisionsforløb hos mig.
