Forældre, der søger terapi til deres barn, spørger mig ofte om, hvordan de forklarer hvad terapi er til børn og unge. Måske er følgende eksempler hjælpsomme i den sammenhæng. Husk, at du selv udvælger de ting, der passer til netop jeres omstændighederne og barnets alder.
Du kan overveje at sige noget i retning af
”Vi skal besøge Marie. Hendes arbejde er at hjælpe børn A) med deres følelser og tanker B) med at få det bedre på deres skole C) hvis der er sket noget voldsomt D) hvis forældre ikke bor sammen mere, og det er svært for barnet.
Jeg har mødt Marie, og hun er sød og venlig. Du kan fortælle hende hvad som helst. Marie er vant til at tale med børn. I kan tale (og lege) sammen.
Til større børn og unge kan det måske være passende at sige noget lignende
”Jeg ved, at du har det svært for tiden. Vi skal mødes med Marie, der er psykolog for unge mennesker og deres familier. Hendes arbejde er at hjælpe familier A) med at få det bedre B) til bedre at kunne [x]”.
Vigtige retningslinjer
Afhængig af situation og alder kan du overveje at tale med dit barn om, at
- terapi ikke er en test eller en eksamen
- terapi varer 50 minutter og foregår sædvanligvis hver uge, især for børn og unge
- bring dit barn til terapi på aftalt tidspunkt og til tiden.
Jeg fraråder, at du
- siger til barnet, at hun skal i terapi, fordi hun er problemet eller at der er noget helt galt med hende
- at han skal lytte til, hvad jeg siger
- sætter dit barn under pres om at barnet skal være sødt eller opføre sig ordentlig under terapien
- inddrager barnet i, hvad terapi koster eller at du nævner, at terapi er billigt eller dyrt. Overvej, at betaling sker, når barnet ikke er tilstede
- taler om noget, der handler om barnet, imens barnet kan overhøre det. Som regel gør det barnet utilpas. Ønsker du at drøfte nogle ting med mig, foreslår jeg, at du kontakter mig og at vi aftaler en forældresamtale.
Derudover opfordrer jeg til, at du ikke tvinger dit barn til terapi. Har du problemer med at få dit barn til at komme til mig, så kontakt mig. Hvis dit barn nægter at tale med mig, prøv da at undgå at belønne eller straffe barnet, for at barnet kommer. Bestik ikke barnet til at komme til mig såsom ”Hvis du besøger Marie, får du en is efterfølgende”. Hvis dit barn viser dig fx en tegning, barnet har tegnet i terapien, forsøg da ikke at sige noget bedømmende som ”Flot tegning!” eller ”Hvorfor har pigen ingen arme?” Efter samtalen har barnet ikke brug for at blive spurgt om det var sjovt eller om det gik godt – det er terapi.
Inden hver samtale er det rart for alle, at I husker følgende
- Er der noget særligt opdaterende, jeg skal vide, så send mig gerne en mail dagen før barnet kommer til samtale.
- Vær i venteværelset et par minutter før aftalt tid.
- Hjælp med at huske barnet på, at alle digitale dimser er sat på lydløs og vibrationsløs.
- Forsyn dit barn med lidt spiseligt før samtalen. Har barnet noget spiseligt med ind til samtalen, kan det ofte tage fokus væk og forsinke, at vi kommer i gang.
- Sørg for, at barnet har været på toilettet før samtalen, så vi kan bruge tid på samtale i stedet.
Jeg glæder mig til at møde dit barn. Hvert eneste barn er unikt, og alle børn har behov for at blive forstået og holdt af. Alle mennesker profiterer af at få skærpet deres psykologiske forståelse for sig selv og andre – det giver øget fælles sprog, refleksioner, erkendelse og større fornemmelse af frihed til at være den, man er – og at det er “godt nok”.
