Når livet føles overvældende, kan selvskade blive en ubevidst eller desperat måde at håndtere indre smerte på.
I dag ved vi, at selvskade er langt mere end blot at skære eller brænde sig selv. Det kan også være at overtræne, sulte sig selv, opsøge destruktiv sex, mobbe sig selv online eller bevidst lade være med at beskytte sig i sport.
Uanset hvordan selvskaden kommer til udtryk, har den altid et formål. Den er et forsøg på at regulere følelser, som føles umulige at holde ud.
De 4 funktioner: Hvorfor opstår selvskade?
For at kunne hjælpe, må vi forstå, hvad selvskaden gør for den unge. Psykologiske undersøgelser viser, at selvskade typisk drives af fire forskellige funktioner.
De handler enten om at fjerne noget dårligt (negativ forstærkning) eller opnå noget bestemt (positiv forstærkning) – enten indeni eller i samspil med andre.
1. Intern negativ forstærkning: At slippe for indre smerte
Dette er den hyppigste årsag. Selvskaden bruges som en nødbremse til at fjerne ubærlige indre spændinger, angst, kaos eller selvmordstanker. Den fysiske smerte afleder opmærksomheden fra den psykiske smerte.
2. Intern positiv forstærkning: At mærke noget eller finde ro
Nogle unge oplever en dyb indre tomhed eller følelsesløshed. Her kan selvskaden bruges til at mærke, at man overhovedet er i live. For andre udløser handlingen kemiske stoffer i hjernen, der kortvarigt giver en følelse af lettelse, afslapning eller kontrol.
3. Social negativ forstærkning: At slippe for ydre pres
Selvskaden kan fungere som en måde at trække sig tilbage fra krav, som føles uoverskuelige. Det kan være tårnhøje forventninger i skolen, på fodboldholdet eller sociale krav i vennegruppen. Det bliver en synlig eller usynlig måde at sige: “Jeg kan ikke mere.”
4. Social positiv forstærkning: At blive set og hørt
Når ord ikke er nok, kan adfærden være et råb om hjælp eller en måde at søge omsorg og opmærksomhed på. Det kan også handle om at finde et fællesskab med andre ligesindede – for eksempel online, hvor kommentarer eller hjerter understøtter adfærden og skaber en følelse af at høre til.
De skjulte former: Når skaden sker indirekte
Selvskade kan være svær at opdage, fordi den ofte camoufleres som almindelig ungdomsadfærd. Vi skelner mellem to mindre synlige former:
- Indirekte selvskade: At skade kroppen over tid. Det ses ofte ved spiseforstyrrelser som anoreksi, eller ved langvarigt misbrug af alkohol og stoffer for at bedøve følelserne.
- Selvskade by proxy (indirekte styret): At få andre eller noget andet til at påføre sig smerten. Det kan være at opsøge slåskampe, have sex med folk man ikke har lyst til, provokere sit kæledyr til at bide, eller bevidst droppe benskinnerne til fodbold for at få de hårde knubs, man føler, man fortjener.
Til dig der er ung: Du behøver ikke klare det alene
Hvis du bruger selvskade til at håndtere dine følelser, så vid, at du ikke er forkert. Du har fundet en strategi, der virker her og nu, men som skader dig på sigt. Der findes andre, sunde måder at regulere de svære følelser på. Du fortjener at få det godt, og det første skridt er at dele din hemmelighed med en, du stoler på.
Til dig der er forælder: Kig bag om adfærden
Hvis du opdager eller har mistanke om selvskade, er det helt naturligt at blive bange eller frustreret. Det vigtigste er, at du ikke skælder ud eller kræver, at adfærden stopper øjeblikkeligt. Mød dit barn med nysgerrighed i stedet for fordømmelse. Spørg ind til, hvad selvskaden hjælper dem med, og hjælp dem med at søge professionel støtte.
I er velkomne hos mig.
